Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.
Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.
Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.
Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.
Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.
Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Velkommen til Børnehuset Peblingevej
Vi ønsker at alle børn og forældre oplever en god og tryg start hos os. En god start i vuggestuen eller børnehaven rækker ofte langt frem - at opleve at blive godt modtaget i det nye er vigtigt både nu og her og på længere sigt.
Hvis I ikke kender Børnehuset Peblingevej og har lyst til at komme og besøge os, er I velkommen til at ringe og aftale et besøg på telefon 46 31 47 28.
Når I har fået besked fra Pladsanvisningen om, at I har fået plads til jeres barn her, er I meget velkommen til at kontakte os på telefon 46 31 47 28. Vi kan da aftale, hvornår I har mulighed for at komme i legestue.
Legestue
Det er en rigtig god idé, at I (én af jer forældre) kommer på besøg i legestue sammen med jeres barn i de sidste par uger inden jeres barn starter. Vi har legestue for kommende nye børn, hver tirsdag fra kl. 9:30-10:30. Her møder I de andre børn og de voksne som tager imod jeres barn, når I starter. Ofte er legestue udenfor på vuggestuens legeplads.
I legestuen vil vi bede om jeres mail og telefonnumre, så vi kan gøre klar til at oprette jer i Famly, som er den digitale platform, vi og I anvender til at skrive beskeder og lign. På Famly er også jeres barns stamkort, som I bedes udfylde og opdatere løbende, hvis der er ændringer. Det er også under barnets stamkort at I bedes skrive hvis jeres barn har brug for særlige hensyn, som det er vigtigt, at vi har kendskab til.
Start i vuggestue
For at starten bliver tryg og god både for jeres barn og for jer som forældre, er det vigtigt, at har en tæt kontakt om hvordan starten forløber og hvordan jeres barn har det. De fleste nye små børn er kun kortvarigt i vuggestuen i den første tid. Særligt i den første uge, er I her som udgangspunkt her sammen med jeres barn og går måske går lidt væk fra barnet og opholde jer lige i nærheden. Ugen efter er barnet her lidt længere og I går kortvarigt og mange børn er ved at være klar til at være her uden mor og far efter et par uger. Der findes ikke helt ensartede forløb for børn er forskellige og de kan reagere mere eller mindre forskelligt på at begynde i en ny vuggestue/børnehave. Derfor er det en rettesnor at de første par uger typisk går med af falde til og det er altid vigtigt, at vi kan få fat i jer, hvis jeres barn har brug for at blive hentet tidliger end vi har aftalt. I er velkommen til at kontakte os og høre hvordan jeres barn her det.
”Den første dag, hvor barnet starter, holder vi et møde med jer, hvor vi spørger ind til barnet og fortæller om dagligdagen i vuggestuen/børnehaven. Det er vigtigt, at vi kender barnets vaner, hvad der gør dit barn trygt osv. Det naturligt, at børn bliver kede af det, når deres forældre går. Små børn ved endnu ikke, at forældrene kommer igen – det er en erfaring, de gør gennem tiden. Derfor er det vigtigt, at få sagt farvel til barnet, selvom det bliver ked af det. Nogle børn reagerer ikke ret meget på, at forældrene går, mens andre bliver meget kede af det. For barnet er det ligeledes vigtigt, at I signalerer, I er trygge ved at afleverer barnet og ved det nye, der skal ske. Vi trøster barnet og er omkring det. Hos nogle børn kommer reaktionen først efter et stykke tid. En god indkøring er af stor vigtighed for både forældre og børn. Det er derfor godt for barnet, at I kommer og er sammen i vuggestuen nogle timer den første dag, så barnet kan genkende stedet, når det kommer igen. Mens forældrene er i institutionen, vil personalet forsøge at skabe kontakt til barnet og lege med det. Derfor vurderer vi sammen med jer, hvornår det vil være passende, at I forlader barnet for en kort stund.
Når barnet skal indkøres, får det tildelt en primærpædagog. På grund af mødetider mv., skal både barn og forældre dog vænne sig til alle voksne på stuen. Børn har den første dag brug for ”bare” at være på stuen sammen med en forælder. Senere kan I forlade barnet i en kort periode. I kan eventuelt gå en lille tur eller sætte jer ind på personalestuen i en halv times tid, så vi kan få fat på jer, hvis det bliver nødvendigt. På denne måde vænner barnet sig til, at selvom I forlader det, vender I tilbage igen. Senere kan barnet prøve at sove i institutionen for første gang. Dagene begynder så småt at blive rutine og afspejle barnets normale dagligdag i vuggestuen. Hvor lang tid det tager, før barnet er kørt ind i vuggestuen/børnehaven, er meget forskelligt, men langt de fleste børn vil være fortrolige med børnehuset efter de første par uger. Da vi holder stuemøder om tirsdagen i tidsrummet fra kl. 12.30-13.30, laver vi ikke aftaler i dette tidsrum.
Der er krybber med madras, dyne og sengetøj til dit barn. Hvis dit barn har behov for at sove i sin egen barnevogn, aftales dette.
Vi forventer et godt samarbejde og i er altid velkomne til en snak med personale og ledelse.
Efter omkring 3 måneder tilbydes forældre en samtale for at tale om barnets første tid i børnehuset og for at afstemme de fremtidige forventninger.”
Ved opstart i børnehuset udleveres en velkomstfolder (med bl.a. ovenstående) med forskellige praktiske oplysninger, samt en folder vedr. FKU
Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.
Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.
Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.
Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.
Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.
Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.